James Hardie styrker rådgivningen i Østdanmark
17-02-2026
James Hardie har styrket organisationen med ansættelsen af Paw Nielsen som ny områdeansvarlig for Sjælland og Øerne. Med over 20 års erfaring fra byggebranchen skal han bidrage til endnu tættere dialog med kunder og samarbejdspartnere i regionen.
Paw Nielsen er uddannet tømrer og har gennem sin karriere arbejdet som selvstændig tømrermester og projektleder. Hans praktiske erfaring fra byggepladsen giver et solidt fundament for rådgivning om løsninger med fermacell® og fermacell® Fibergips.
– Paw kombinerer praktisk håndværkserfaring med forståelse for projektledelse. Det gør ham til en stærk sparringspartner for både håndværkere og kunder, siger Christian Nygaard, Sales Manager hos James Hardie.
Jeg har arbejdet med fermacell® gennem mange år og kender produkterne fra byggepladsen.
Paw Nielsen
Area Sales Manager, fermacell®
Fra udførende til rådgivende rolle
Gennem sin karriere har Paw arbejdet indgående med fermacell® Fibergips og anvendt løsningerne i en række forskellige projekter. I sin nye rolle hos James Hardie bliver hans fokus at understøtte korrekt anvendelse og sikre gode processer fra start.
– Jeg har arbejdet med fermacell® gennem mange år og kender produkterne fra byggepladsen. Jeg glæder mig til at komme ud og vise, at fermacell® Fibergips både er robuste og enkle at arbejde med, siger Paw Nielsen.
Som områdeansvarlig skal Paw Nielsen være synlig og tilgængelig for kunderne i regionen. Det indebærer blandt andet teknisk rådgivning, sparring i projekter og dialog med håndværkere om praktiske løsninger.
Ansættelsen er en del af James Hardies strategi om at være tættere på byggepladsen og bidrage med faglig sparring, der skaber værdi i hverdagen.