fermacell™ Gulvsystemer: tør og effektiv gulvopbygning
fermacell™ Gulvsystemer er udviklet til gulvkonstruktioner, hvor der stilles krav til effektiv udførelse, lav opbygningshøjde og dokumenterede egenskaber. De tørre systemløsninger muliggør en hurtig fremdrift i byggeriet og giver stor fleksibilitet i både nybyggeri og renovering.
Systemerne kombinerer lav vægt med løsninger, der kan indgå i konstruktioner med krav til lyd og brand. Gulvsystemerne kan anvendes med og uden gulvvarme og omfatter produkter til både tørre og fugtige rum samt tilhørende fyldmaterialer og tilbehør til en bred vifte af gulvopbygninger.
fermacell™ Gulvsystemer tager udgangspunkt i lette gulvelementer i tør konstruktion. Gulvelementerne fås i forskellige varianter og kan anvendes som færdigt undergulv ved både nybyggeri og renovering.
Sortimentet omfatter gulvelementer med og uden trinlydsløsning, gulvelementer med bløde træfibre samt Therm25™ gulvvarmesystem til vandbåren gulvvarme. Til yderligere trinlydsdæmpning kan gulvelementerne kombineres med fermacell™ Bikubesystem.
Løsningerne kan udføres på betonlofter og træbjælkelofter og anvendes i både tørre og fugtige rum, forudsat korrekt opbygning.
Udførelse uden tilførsel af bygningsfugt. Gulvkonstruktionen er hurtigt klar til videre opbygning.
Let håndtering og montage på grund af lav vægt. Kan udføres etapevis og uden sammenhængende arbejdstid.
Giver mulighed for gulvopbygninger med markant lavere højde end traditionelle, våde løsninger og reducerer belastningen af den bærende konstruktion. Nem tilpasning til eksisterende bygningsdele.
Vores gulvelementer
Få en gratis læggeplan
Vi tilbyder en gratis, projektspecifik læggeplan for fermacell® Therm25™, som understøtter korrekt og effektiv montage af gulvvarmesystemet.
Læggeplanen omfatter:
Plan for rørføring i gulvvarmesystemet
Beregning af varmeydelse pr. rum
Materialeliste med mængdeoversigt
Rumplan, der forenkler montage på byggepladsen
*Gratis læggeplan tilbydes professionelle ved projekter fra 50 m².
fermacell™ Gulvsystemer
Gulvelementer
fermacell® gulvelementer anvendes til opbygning af gulve i tør udførelse og fungerer som færdigt undergulv.
Gulvelementerne fås i forskellige varianter til forskellige anvendelser, herunder løsninger til trinlyd og fugtige rum. De kan anvendes i både beton‑ og trækonstruktioner ved nybyggeri og renovering.
Therm25™ Gulvvarmesystem
fermacell® Therm25™ Gulvvarmesystem er udviklet til vandbåren gulvvarme i tør gulvopbygning. Elementerne betår af 25 mm fibergipsplader med integrerede rørspor.
Systemet kombinerer gulvvarme og trinlydsløsning i én gulvkonstruktion og anvendes ved både nybyggeri og renovering.
Gulvopbygninger
fermacell™ gulvopbygninger omfatter produkter og løsninger til opbygning og nivellering af undergulve som en del af tørre gulvsystemer. Løsningerne anvendes til opretning, højdeudligning og klargøring af underlaget før montering af fermacell® gulvelementer.
Gulvopbygninger anvendes i både nybyggeri og renovering og danner grundlag for stabile gulvkonstruktioner med dokumenterede egenskaber inden for lyd, brand og komfort.