Ny podcast fra byggepladsen med fokus på fællesskab, faglighed og erfaringer
09-04-2026
fermacell® tager del i en helt ny podcast til byggebranchen. Den hedder Sjakket og er skabt af tre håndværkere, der ønsker at sætte ord på både hverdagen, udfordringerne og det fællesskab, der opstår på byggepladsen.
Bag podcasten, der har fået navnet Sjakket, står Jonas Balskilde, bedre kendt som Tømrer-Jonas. Podcasten har han startet sammen med Jacob Hansen og Lasse Kudsk, som er to kammerater, han kender rigtig godt. De tre venner har kendt hinanden siden folkeskolen og deler en fælles baggrund som håndværkere. Med Sjakket har de ønsket at skabe et forum, der taler direkte til dem, der har valgt en praktisk vej og som måske aldrig har set sig selv i de mere traditionelle uddannelsesveje.
– Det er en podcast for os, der altid har vidst, at vi skulle være håndværkere. Vi ville lave noget, der føles som en snak i skurvognen, uden filter og uden at gøre det mere fancy, end det er, fortæller Jonas.
– Jeg har været selvstændig i halvandet år, og hver gang jeg lavede en fejl, fandt jeg ud af, at andre havde prøvet det samme. Det fik mig til at tænke, hvorfor deler vi ikke mere med hinanden?
Jonas Balskilde
Selvstændig
Erfaringer fra virkeligheden
Podcasten tager fat i både det faglige og det menneskelige i håndværksfaget. Her bliver der talt om konkrete erfaringer fra byggepladsen, men også om de fejl og udfordringer, som de fleste håndværkere møder undervejs. For Jonas opstod idéen blandt andet på baggrund af hans egne erfaringer som selvstændig.
– Jeg har været selvstændig i halvandet år, og hver gang jeg lavede en fejl, fandt jeg ud af, at andre havde prøvet det samme. Det fik mig til at tænke, hvorfor deler vi ikke mere med hinanden?
Netop vidensdeling er en central del af podcasten. Ved at dele erfaringer, både de gode og de mindre gode, håber værterne at kunne gøre hverdagen lidt lettere for andre i branchen. Samtidig er ambitionen at vise de positive sider af håndværksfaget, hvor sammenhold, faglig stolthed og samarbejde spiller en stor rolle.
fermacell® direkte fra skurvognen
Som en del af podcasten er fermacell® med som sponsor på fire afsnit og deltager selv i to af dem – med fokus på konkrete løsninger og erfaringer fra byggepladsen.
I det ene afsnit deler Jan Callesen sin viden om montage af fermacell® Fibergips. Her bliver der blandt andet sat fokus på, hvordan pladerne håndteres i praksis, og hvilke erfaringer håndværkere typisk gør sig i arbejdet med fibergips.
I et andet afsnit fortæller Steffen Jensen om arbejdet med fermacell® Therm25™ Gulvvarmesystem. Her er fokus på gulvvarmeløsningen i praksis, herunder hvordan den tørre opbygning kan være en fordel i projekter, hvor tid og fremdrift spiller en afgørende rolle.
Podcasten udkommer hver mandag kl. 04.00, der hvor du hører podcast, og kan også ses i videoformat på YouTube. Det første afsnit med Jan udkommer mandag den 13. april kl. 04.00.