Restaurant Mallemukken, Thyborøn
Med udsigt direkte over Vesterhavet ligger Restaurant Mallemukken i Thyborøn – et af Danmarks mest vejrmæssigt udsatte byggefelter. Efter en brand i 2019 blev restauranten genopført i et helt nyt arkitektonisk udtryk, hvor to gamle fiskekuttere danner rammen om bygningen og forbindes af en rund midtersektion.
Det særlige formsprog stillede høje krav til materialerne – både når det gælder styrke, fugtmodstand og muligheden for at arbejde med buede konstruktioner.
Robuste plader til aggressivt miljø
Til genopbygningen faldt valget på en konstruktion med fermacell® Powerpanel H2O yderst og fermacell® Fibergips inderst. Kombinationen giver en robust løsning, der kan modstå et aggressivt klima med kraftig blæst, fugt og salt fra havet – samtidig med at pladerne egner sig til komplekse og rundede former.
“Set med tømrerbriller er det et meget, meget aggressivt miljø. Der findes næppe et miljø i Danmark, som er mere udsat,” fortæller Morten Schmidt, tømrer hos Lemvig Byg.
Powerpanel H2O er velegnet til udvendige konstruktioner, hvor der stilles høje krav til fugtbestandighed og styrke, mens fibergipspladerne indvendigt bidrager med robuste vægge og gode brandmæssige egenskaber.
Set med tømrerbriller er det et meget, meget aggressivt miljø. Der findes næppe et miljø i Danmark, som er mere udsat
Morten Schmidt
Lemvig Byg
En fleksibel løsning i træbyggeri
Restauranten er opført som en trækonstruktion, og her spillede pladernes bearbejdelighed og montage en afgørende rolle. Ifølge Jesper Hove Donbæk, salgskonsulent hos James Hardie, er netop samspillet mellem materialerne centralt:
“Løsningen er sammensat, så den både kan håndtere det barske klima og de arkitektoniske krav. Samtidig er pladerne lette at arbejde med og kan monteres direkte på trækonstruktioner.”
Et projekt ud over det sædvanlige
Genopførelsen af Restaurant Mallemukken har været et særligt projekt – både håndværksmæssigt og arkitektonisk – og resultatet er en restaurant, der står stærkt i mødet med Vestkystens kræfter.
“Det er ikke hver dag, man får lov til at opføre så speciel en bygning. Det har været et spændende projekt hele vejen igennem,” afslutter Morten Schmidt.