Ripple Residence, Nordhavn
Storskala CLT-byggeri med fokus på brand, akustik og robuste indvendige løsninger
Opførelsen af boligprojektet Ripple Residence i Nordhavn er i fuld gang og markerer et af Danmarks hidtil største byggerier med CLT-konstruktioner. Projektet omfatter seks etager og bidrager med nye erfaringer inden for træbyggeri i stor skala i en tæt, urban kontekst.
Om projektet
Beliggenhed
Nordhavn, København
Produkt
fermacell® Fibergips
Mængde
Ca. 70.000 m2
Arkitekt
Henning Larsen
Udførende
NCP Tømrerfirma A/S
År
2023-2026
Et af Danmarks største CLT-projekter
Ripple Residence udvikles af NREP og er tegnet af Henning Larsen Architects med Søren Jensen som ingeniørrådgiver. 5E Byg er totalentreprenør på projektet. Allerede i de tidlige designfaser blev James Hardie inddraget som teknisk sparringspartner med fokus på indvendige væg- og loftløsninger i fermacell® Fibergips, hvor især brand, akustik og samspillet mellem materialer spillede en central rolle.
“Vi blev inddraget allerede, da arkitekterne gik i gang. Det gjorde det muligt at optimere løsningerne teknisk og praktisk på tværs af fag,”
siger Per Mosegaard, projektrådgiver og arkitektkonsulent hos James Hardie.
Til projektet leverer James Hardie samlet ca. 70.000 m² fermacell® Fibergips. Kombinationen af CLT og fibergips sikrer den nødvendige brandmodstand, gode akustiske egenskaber og slidstærke overflader til et moderne boligbyggeri.
Erfaringer fra et projekt i ny skala
Hos NCP Tømrerfirma A/S, der udfører tømrerarbejdet, har projektet krævet tilpasning og nytænkning.
– Det er et kæmpe projekt med omkring 70.000 m² fermacell® Fibergips. Vi har prøvet ting, vi ikke har gjort før, og den tætte sparring med James Hardie har styrket processen, siger Jesper Malm Pedersen, ejer af NCP Tømrerfirma A/S.
Det er et meget stort projekt, hvor vi har arbejdet med løsninger og arbejdsgange, vi ikke har haft anledning til før. Den tætte, løbende sparring med James Hardie har været med til at styrke processen,
Jesper Malm Pedersen
Ejer af NCP Tømrerfirma A/S.
Logistik i tæt by
Projektets placering i Indre København har gjort logistik til en afgørende parameter. Leverancer planlægges og koordineres nøje – ofte ned på timebasis – for at sikre fremdrift på byggepladsen uden unødig belastning af omgivelserne. Her har James Hardie haft en mere aktiv rolle i leverance- og planlægningsprocessen end ved mere traditionelle projekter.
Allerede nu fungerer Ripple Residence som reference for kommende byggerier med CLT-konstruktioner og høje tekniske krav.
“Den vigtigste erfaring er, hvor meget der kan vindes ved at arbejde endnu tættere og mere integreret mellem arkitekter, rådgivere, entreprenører og leverandører,”
afslutter Per Mosegaard.
CLT og fibergips i stor skala
Ripple Residence i Nordhavn er et af Danmarks største boligbyggerier med CLT‑konstruktioner og seks etager i træ.
Med ca. 70.000 m² fermacell® Fibergips til indvendige vægge og lofter er der skabt robuste, ubrændbare løsninger med fokus på brandmodstand og akustik – i tæt samspil mellem arkitekter, entreprenør og leverandør midt i byen.