Om projektet
Beliggenhed
Aalborg
Højde
25,5 meter
Arkitekt
Sweco Architects A/S
Udførende
Den Bette Tømrer
Produkt
fermacell® Fibergips
År
2022-2025
Spindeltrappe lavet med fibergips
Norlys’ nye 32 meter høje domicil samler ca. 850 medarbejdere i et byggeri, hvor arkitektur og funktionalitet går hånd i hånd. Spindeltrappen i atriummet var fra starten tænkt som et centralt arkitektonisk element – men netop derfor blev materialevalget afgørende.
Det oprindelige valg var traditionel gips, men kombinationen af geometri og brandkrav gjorde det hurtigt nødvendigt at finde et materiale med større styrke, fleksibilitet og formbarhed.
Traditionel gips duede ikke
Spindeltrappen i Norlys’ nye hovedkontor består af store radier og varierende vinkler, hvilket stillede skrappe krav til både brand, formbarhed og præcision. Traditionel gips krævede dobbeltlagsløsninger og kunne ikke følge den komplekse geometri uden risiko for revner. Derfor testede Den Bette Tømrer flere alternativer og fandt hurtigt fermacell® Fibergips som det eneste materiale, der både kunne opfylde brandkravene i ét lag og samtidig bøjes uden at miste styrke. Snedker Rikke Larsen udviklede en specialmetode til projektet med vandpåføring, specialbyggede forme og nøje tidsstyring, så hver plade kunne formes individuelt og passe præcist til trappens kurvede udtryk.
Med fermacell® kunne vi nøjes med ét lag for at leve op til brandkravene, modsat to lag med traditionel gips
Rikke Larsen
Snedker hos Den Bette Tømrer
Resultatet
De håndformede fibergipsplader blev monteret, spartlet og færdiggjort med egefiner, så trappen står som en samlet, skulpturel helhed. Projektet demonstrerer materialets potentiale i arkitektoniske konstruktioner, hvor traditionelle pladeløsninger kommer til kort, og viser, hvordan tæt samarbejde mellem udførende og leverandør kan løse selv de mest komplekse geometrier. Som Rasmus Kokholm, Area Sales Manager hos James Hardie, siger:
”Det er præcis i de projekter, hvor kreativitet og teknik mødes, at vores løsninger viser deres styrke.”
Spindeltrappe af fibergips
En 25,5 meter høj spindeltrappe er det arkitektoniske omdrejningspunkt i Norlys’ nye hovedkontor.
Med specialformede fermacell® Fibergips‑plader skabte Den Bette Tømrer en løsning, der kombinerer designfrihed, brandmodstand og præcist håndværk – i en konstruktion, hvor traditionelle materialer måtte give op.